Nygotisk stil i Århus.

Historicismen var betegnelsen for arkitekturstrømningen fra 1850érne til omkring 1910, der efterlignede tidligere tiders stilarter, hvori den nygotiske stil indgik.
Den tyske arkitekt og stadsingeniør i Kiel, Gustav Ludolf Martens, der  i 1857 fik opgaven at opføre en nye avlsgård på Vilhelmsborg,  var en kendt foregangsmand for den nygotiske stil i Tyskland, og stod bag opførelser som Kieler Gymnasium og Elmschenhagen Kirke. Den nygotiske stil kom i den grad også til at kendetegne hele avlsgården på Vilhelmsborg.
Det var således G. L. Martens der bragte nygotikken til Århus området, og stilarten vakte i den grad opsigt,  og dannede mode, der gav dønninger helt til hovedstaden. Udover Vilhelmsborg, stod G. L. Martens bla. for opførelsen af Bispegården 1857 i Fredengade i Århus (også kaldet Willemoesgård).

Den nygotiske stilpåvirkning betød at også andre tyske arkitekter fik arbejdsmuligheder i Århus, blandt andet C. Steinbrenner.
Ud over Studestalden på Skovvejen stod C. Steinbrenner også for opførelsen af Paradisgade skole 1882 i Århus (nu tilknyttet Arkitektskolen i Århus), samt modernisereingen af hovedbygningen på Constantinborg i 1868. (TRAP 19 s84 og 276).

Studestalden opført af C. Steinbrenner 1865
Foto John Schmidt

I følge en samtale med historiker N. J. Israelsen, har C. Steinbrenner i sin arkitektur ladet sig inspirere af G. L. Martens, og sammenlignes disse gavlfronter med Studestaldens gavlfront, kan man tydeligt fornemme en stor lighed.

Ifølge avisartikel fra Berlinske Tidende 1865, har C. Steinbrenner også opført det kendte landsted "Aldersro" Populært kaldet "Platmenagen", ved den senere Trøjborgvej. Ligeledes opførte C. Steinbrenner i Horsens 2 skoler. Det var borgerskolen i Skolegade og Alle´gade skole, begge 1860. (TRAP 20 s. 424).

Mange andre bygninger i Århus fra 1850´erne og frem, bærer præg af periodens nygotiske stil trend, både på erhvervsbyggeri og mange private huse. Det er især de kamtakkede gavlfronter der er kendetegnende.

Paradisgade Skole i Århus, opført af C. Steinbrenner 1862.
Foto John Schmidt