For at belyse studestaldens placering og og udformning, er det nødvendigt at berette en del om Mejlgades erhvervshistorie i forrige århundrede.

Mejlgade i Århus var i midten af 1800 tallet præget af de mange købmandshandler, i 1840 hele 16 købmænd. I købmandsgårdenes velmagtsdage blev der omsat mange penge og varer. Ingen bonde, der kørte ind gennem Mejlgades port, behøvede at køre mange meter før der var lejlighed til at handle. Men nutidens opfattelse- næret af romantiske drømme- af de gamle købmandsgårde har fået et grundskud. Forestillingen om den travle købmand, der sad i sit kontor stærkt optaget af regnskaber, mens flere handelsbetjente dagen lang vimsede om på lager og i butik, svarer ikke altid til kendsgerningerne. I virkeligheden var adskillige købmænd alene om deres bedrift, eller de havde kun tjenestefolk, d.v.s. ikke-faguddannet hjælp til rådighed.

Af en undersøgelse, der tidligere er foretaget på grundlag af folketællingen i 1840, viste det sig at af Mejlgades 16 købmænd, havde 10 overhovedet ingen handelspersonale. 3 havde hver en medhjælper og 2 havde hver to medhjælpere. En havde fire - nemlig to handels betjente og to lærlinge og til tjenestefolk regnedes både karle og piger.
Alle købmændene, på nær en, havde personale af denne kategori varierende fra 1 til 12 ansatte.

Mejlgade var med sine 16 købmænd i 1840 gaden med det næsthøjeste antal. Vestergade lå lidt over og havde 17 købmænd. Efter Mejlgade fulgte Studsgade med 10 købmænd.
I Mejlgade 72 lå indtil 1930´erne en stor købmandsgård, bygget i bindingsværk. Købmand Rasmus Holbech havde købt den i 1775, og det var formentlig en søn af ham -han hed også Rasmus Holbech- der i 1831 delte ejendommen i tre parter, nuværende 70, 72 og 74.