HISTORIE

Både bryggeri og brænderi blev hurtigt en god forretning. Omsætningen steg, og Jensen anskaffede nye moderne maskiner. En overgang havde brænderiet byens eneste høje fabriksskorsten.
I begyndelsen af 1840´erne var dampbrænderiet danmarks største.
Flere købmænd i Århus holdt op med at lave brændevin, idet de ikke kunne konkurrere med Jensens fabrik.
Et begreb om størrelsen af Liisberg og Meisners brænderi var at få af en oplysning om, at fabrikken i 1850´erne havde leveret i alt 344.000 potter brændevin, eller lige så meget som byens øvrige brænderier tilsammen havde produceret.
Liisberg og Meisner havde god forstand på forretninger, for ikke blot havde de held med at sælge bærme- affald fra brændevinsfremstillingen- ud af huset til bønderne, men de modtog også et stigende antal kreaturer til opfedning med bærme i egne stalde omkring brænderiet.
Det var med andre ord en virksomhed der satte sit præg på kvarteret omkring Middelgade, som Mejlgade hed tidligere. I 1853 måtte byfogeden udstede en bekendtgørelse med særlige trafikregler for vogne med ærinde i Mejlgade, da trafikken til og fra brænderiet fik den øvrige færdsel i gaden til at bryde sammen.